OM TØRK
Ingen kan alt - men alle kan noget
Tørring Rideklub blev grundlagt i 1990 af Else Marie og Vagn Frandsen.
To ildsjæle som brænder for at gøre en forskel i menneskers liv.
Således har TØRK i mange år haft handicapridning som en af vores specialiseringsområder - og sidenhen er stedet også kommet til at huse en skole og SFO for børn i komplicerede livs- og læringssituationer.
Gennem de 30 år rideklubben har eksisteret er der samlet erfaring og succeshistorier, hvor omdrejningspunktet har været hestene og deres helt særlige egenskaber som pædagogisk redskab.
Tørring Rideklub er en certificeretklub under Dansk Rideforbund og medlem af Parasport Danmark.
Via medlemskabet af DRF er der mange goder, muligheder og hjælp. F.eks. er vi forsikret via DRFs ulykkesforsikring.
Vores menneskesyn
Som udgangspunkt ser vi altid på ressourcer - frem for begrænsninger.
Børn og unge ønsker som grundregel altid at samarbejde.
Børn og unge skal føle sig respekteret, lyttes til og tages alvorligt.
Børn og unge skal indgå som en tydelig del af fællesskabet. De skal føle, vide og mærke, at de er en del af helheden/fællesskabet; mærke at de er regnet med.
Børn og unge skal lære, at der er opgaver, der skal løses, mål, der skal nås, situationer/fremgangsmåder, der skal beherskes.
Børn og unge skal tilbydes trygge rammer og synlige grænser, der appellerer til børns fantasi og udforskningsevne. Rammer de vil lære at værne om, og værdier de vil føle ansvar for.
Disciplin
Vi er en Rideklub med tydelige holdninger og med en vis disciplin.
Disciplin er at høre efter, hvad der bliver sagt og overholde de regler, der er sat. Desuden at forholde sig og være nærværende med hesten, sikkerheden, kammeraterne og klubben. Mangel på disciplin giver kaos, såvel hos rytterne som personale, og det giver en ubrugbar følelse af opløst struktur.
Grænser og rammer er nødvendige for enhver udvikling - derfor sætter vi grænser.
I TØRK har vi fokus på selvstændighed og livsduelighed, fordi børn og unge derigennem kan opnå større mod, selvtillid og tro på egne kræfter. Her bliver børn og unge ikke opvartet og curlet. Her lærer de, at man skal gøre en indsats for at opnå mål og drømme.
Vi tilstræber at lære alle at ridning er en sport; at vise hensyn til hesten og at kammerater er en forudsætning for et ordentligt udbytte af ridningen. Vi tilstræber, at børn og unge lære at indgå i det sociale fællesskab, den sociale sammenhæng samt vise respekt for stedets regler og værdier.
Vi voksne skal turde at være rollemodeller - sætte mål og give børnene og de unge opgaver de magter og som udvikler deres færdigheder, giver god selvværdsfølelse og øget kropsbevidsthed. Børnene og de unge skal mærke ligeværd - udvikle ansvarsfølelse. Det giver en følelse af positiv forpligtelse i fællesskabet.
TØRK's MOTTO
"Vi er ikke verdensmestre - men sammen er vi go'e"
PERSONALE
Vi er ikke verdensmestre - men sammen er vi go'e
TORBEN FRANDSEN
Chefberider
Lærermester for beriderelever
LARS GOLCZYK
Formand for Tørring Rideklub,
Elevansvarlig
RIKKE HØJLUND ERIKSEN
Bestyrelsesmedlem
Bogholderi og kontor
EIRIN HENNI
5. års beriderelev
CAROLINE BUGGE
1. års beriderelev
LAURIDS HAABENDAL
1. års beriderelev
SARAH BLUHME SØRENSEN
Medarbejder, bestyrelsesmedlem
SARAH WAGNER MUNCH
Medarbejder
KRISTINE HJERMITSLEV
Medarbejder